Årets busoperatør 2018

Ørslev Turisttrafik vinder pris som årets busoperatør 2018

Prisen som årets busoperatør 2018 gik til Ørslev Turisttrafik A/S, der har haft de mest tilfredse passagerer i busserne målt i løbet året før. Kvalitetsindekset er lavet på baggrund af interviews med omkring 30.000 af Movias passagerer.

Administrerende direktør Ole S Pedersen udtalte: "Prisen er først og fremmest medarbejdernes fortjeneste. Chaufførerne har en nøglerolle i arbejdet med at skabe glade og tilfredse passagerer, og jeg er meget stolt af den indsats de lægger hver dag. Det er dem, som gør det til en oplevelse for passagererne at rejse fra a til b med bussen".

Med prisen som årets operatør følger 100.000 kr. og et maleri af Per Hillo.

Læs hele pressemeddelelsen.