Danmark - Sommersang i Mariehaven

Festlig, fornøjelig og folkelig musikalsk festparade
Sommersang i Mariehaven er et stort tilløbsstykke, som mange beskriver som en blanding af det bedste fra en slotskoncert og en festival med musik og oplevelser dagen igennem fra fire scener. Bag det hele står den kendte danske musiker Helge Engelbrecht.

Status:
Udsolgt

Dagsprogram

Dag 1
Efter endt opsamling kører vi mod Jylland. Undervejs gør vi holdt et passende sted og spiser de af Ørslev medbragte håndmadder. Vi kører til Blåvand, hvor vi besøger museet Tirpitz med Vesteuropas flotteste udstilling om rav. I en eventyrlig verden mellem ravskovens træer går vi på jagt efter skatte lavet af havets guld og  40 mio. år gamle insekter fanget i de gyldne dråber. Vi kommer helt tæt på nogle af de flotteste ravfund, der er gjort i Danmark. Efterfølgende kører vi via Varde til Hovborg. Undervejs drikker vi kaffe ved bussen. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores hotel, tjekker ind og får serveret en 3-retters menu.

Dag 2
Morgenbuffet på hotellet inden vi kører til Ansager, hvor vi skal bruge hele dagen til Sommersang i Mariehaven. Her skal vi opleve koncert med Neighbours & Friends, Johnny Logan, Mike Tramp, Souvenirs, Rikke Mølgaard, Elsborg Maribo, Hallur Joensen, Mikael K, Maries Festival Band, Martin Schack og venner. Det er muligt at købe mad, øl, vin, vand, kaffe og kage i boderne i Mariehaven. Vi spiser en fælles sommermenu i Mariehaven, inden vi kører tilbage til hotellet.

Dag 3 
Efter morgenbuffet på hotellet tjekker vi ud og kører til Kolding, hvor vi skal besøge Koldinghus, der i sin mere end 700-årige eksistens har spillet en stor rolle i Danmarks historie som grænseværn, kongelig residens og sæde for den lokale statsadministration. Efter branden i 1808 har slotsruinen tiltrukket sig megen opmærksomhed som malerisk ruin. I dag er Koldinghus et kulturhistorisk museum.
Vi spiser fælles frokost i Kolding, inden turen går hjemad mod Sjælland og opsamlingsstederne.

Ørslev forbeholder sig ret til ændringer i programmet.

Busopsamling

I  følgende byer afhenter vi på faste opsamlingssteder vores gæster:
 
Nykøbing F v/Cementen, Nørre Boulevard
Stensved v/afkørsel 41 P-plads
Vordingborg Rådhus v/borgerservice v/Vævergangen
Valby St. v/Lyshøjgårdsvej  (feeder)
Næstved v/Sct. Jørgens Park v/Fakta
Høje Taastrup St. v/Banestrøget (feeder)
Næstved v/Skyttemarksvej overfor GHR
Slagelse St. v/Nordre Stationsvej
 
Hvis du ikke kan finde et opsamlingssted i nærheden af din bopæl, er du velkommen til at ringe og forhøre dig.
Hvis man er en gruppe på min. 15 personer kan vi arrangere opsamling efter ønske.

Såfremt der er meget få tilmeldte på det enkelte opsamlingssted, forbeholder vi os ret til at ændre opsamlingssted.

Mødetid er 15 min. før afrejsetidspunktet.
Afrejsetidspunkter på de enkelte opsamlingssteder vil fremgå af det tilsendte deltagerbevis.