Flodkrydstogt på Rhinen

Fra Koblenz til Strasbourg

Nyd nogle afslappende dage på et dejligt krydstogt på Rhinen. Vi sejler på en af Rhinens smukkeste strækninger, der også kaldes den Romantiske Rhin og er optaget på Unescos verdensarvsliste. Den 1.234 kilometer lange flod var tidligere en af Europas vigtigste transportveje, og de mange gamle borge og slotte langs Rhinens bredder fungerede tidligere som toldboder, hvorfra der blev opkrævet told.
Vi sejler med krydstogtskibet Douce France og lader os forkæle af personalet. Der er helpension på krydstogtet og drikkevarer ad libitum hele dagen. Der er dansk rejseleder med på hele rejsen, og vi kører udflugter i vores danske bus, der følger os hele vejen.

Pris fra:
6.670,-
Dage:5
• Bustransport i 4* turistbus
• Bussen med på hele rejsen
• 3 x overnatning på skib
• 1 x overnatning på hotel
• 4 x morgenbuffet
• 2 x frokost
• 4 x middag
• All inclusive på skibet inkl. drikkevarer mellem 10.00-23.00
• Alle udflugter
• Lovpligtige skatter og afgifter
• Dansk rejseleder
Transportmåde:Krydstogt
Bestil rejse

Dagsprogram

Dag 1
Efter opsamling sejler vi med færgen fra Rødby til Puttgarden. Herefter fortsætter vi ned gennem Tyskland med passende pauser undervejs. Efter ankomsten til Koblenz går vi ombord på skibet. Efter indkvarteringen får vi en velkomsdrink, inden vi spiser middag.

Dag 2
På dagens sejlads fra Koblenz til Rüdesheim kommer vi ud på den romantiske del af Rhinen. Turen prydes af smukke bjergskråninger med vinmarker, slotte og borge og ikke mindst passerer vi undervejs Lorelei klippen og statuen af skønheden Loreley, der med sin skønsang ledte skibe i forlis. Hvis vejret tillader det, er der mulighed for at nyde sejlturen på skibets soldæk, der har solstole til fri afbenyttelse.
Vi ankommer til Rüdesheim sidst på eftermiddagen og tager bussen op til monumentet Niederwald Denkmal, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Rhinen og byen.
Om aftenen er der mulighed for at spadsere en tur i den berømte Drosselgasse, der byder på en væld af cafeer, og barer med musikunderholdning.

Dag 3
Vi forlader Rüdesheim om morgenen og lægger kurs mod Mannheim/Speyer. Undervejs passerer vi bl.a. Wiesbaden, en by med mange prægtige palæer.
Vi kommer også forbi byerne Nierstein, Worms og Mannheim.
Efter frokost på skibet bliver vi afhentet af vores bus og kører på udflugt til den smukke gamle universitetsby Heidelberg. Vi returnerer til skibet sidst på eftermiddagen.
Om aftenen er der gallamiddag på skibet. Ved midnatstid begynder vores sejlads mod Strasbourg.

Dag 4
Vi anløber Strasbourg om formiddagen, hvor vi tager afsked med skibet. Skibets personale sørger for at bringe vores baggage til bussen, der venter. Vi ser lidt nærmere på byen, inden vi sætter kursen mod nord og vores overnatningshotel i Tyskland.

Dag 5
Efter morgenmaden fortsætter vi mod Danmark, hvor vi kører retur til opsamlingsstederne.

Ørslev forbeholder sig ret til ændringer i programmet.

Busopsamling

Helsingør v. Sundkroen

Valby St. v/Lyshøjgårdsvej

Slagelse Station, Ndr. Stationsvej

Høje Taastrup Station v. Banestrøget

Ølby Station

Næstved v. Kvægtorvet - Feeder

Vordingborg Rådhus v/borgerservice

Stensved v/afkørsel 41 P-plads

Nykøbing F. v/Cementen

Rødby Færge v. Billetkontrollen

Afgange og priser

AfrejseDestinationLedige pladserFra pris
9/10Flodkrydstogt på RhinenMere end 86.670,-Bestil

Hotel

MS Douce France

MS Douce France

Skibet har plads til 160 passagerer. Alle kahytter er udstyret med eget bad og douche samt aircondition. Herudover har skibet restaurant, bar med dansegulv, gavebutik og soldæk med solstole til fri af...