Konference i VIP bus

Benyt vores 5* luksusbus og forkæl dine firmakunder

Med vores Starliner VIP bus er Ørslev godt rustet til at tilbyde optimal komfort og luksus på en konferencerejse. Her er VIP kunderne i sikkerhed, og bussen har alt det, som ethvert hotel og konferencerum tilbyder.
 
Bussen som har alt
Bussen rummer 8 siddegrupper med hver 4 pladser, hvor alle sæder er håndsyede.
I bussen findes 5 LCD fladskærme med 5 forskellige funktioner: GPS-navigation, PC-tilslutning, DVD, satellit-TV samt frontkamera, som viser, hvor man kører.
Der er trådløs internetopkobling, surface sound musikanlæg og trådløs mikrofon.
 
Fantastisk køkken, hvor der kan laves mad
Køkkenet rummer en stor varmluftovn, ismaskine, kombiovn/mikroovn med grill, cappuccinomaskine, kaffemaskine og fadølsanlæg.
Alt bliver serveret i glas og porcelæn, og derfor har bussen også holdere, som gør, at intet i køkkenet bliver smadret eller ryger rundt. Der er 4 køleskabe, som hver har en kapacitet på 200 liter, og 2 dybfrysere på hver 100 liter.
 
Sikkerheden helt i top
Sikkerhedsmæssigt er luksusbussen førende indenfor sit felt. Udover den sikkerhed, som kendes fra andre busser, er den bygget op om nogle specielle sikkerhedssystemer. Den har bl.a. et kraftigt sikkerhedskarrosseri, der sikrer, at kabinen forbliver intakt, hvis uheldet er ude, og bussen vælter. Bremsesystemet har elektroniske bremser med ABS (antiblokering) og ASA (antispin), som gør, at kan det ene hjul ikke bremse på grund af glatte veje el. lign, træder det andet til, samt BAS (bremse assistent system), der gør, at træder chaufføren hurtigt på bremsen, så ”véd” bussen, at der er en faresituation og bremser automatisk ekstra op.
 
Udstyr som en formel 1 racerbil
VIP bussen har også elektronisk styrede støddæmpere, som ellers kun ses i formel 1 biler. På normale busser må man her gå på kompromis mellem sikkerhed og komfort, idet de 2 hensyn modvirker hinanden, men i VIP bussen bliver alt styret elektronisk, og bussen tilpasser sig enhver situation. Det vil sige, at man kan få den høje komfort med den bløde affjedring, for mærker bussen en faresituation, vil affjedringen automatisk blive strammet op for optimal sikkerhed.
 
På chaufførsiden har bussen LGS (Lane guards system), som er en sikkerhed for, at bussen forbliver på vejen, hvis chaufføren falder i søvn. Hvis bussen bevæger sig ud i siden, vibrerer sædet, så chaufføren vågner. Desuden er bussen forsynet med ACC (acceleration control center), som er en radar placeret i fronten. Her måles afstand og hastighedsforskel til biler eller forhindringer foran. Hvis ACC er slået til, og bussen mærker noget, som bremser foran, så regulerer den selv farten ned, uanset hvad chaufføren gør. Der er også tempobegrænsning, så hvis man kører i en by, hvor der er en generel hastighedsbegrænsning på f.eks. 50 km/t, kan bussen indstilles til at overholde denne.
 
Alt dette udstyr forklarer måske, hvorfor dette er Danmarks dyreste bus - prisen er et stykke på den anden side af de 5 millioner kr. Alene bordpladen i køkkenet koster 50.000 kr.
 
At leve sin drøm ud
Da Storebæltsbroen blev indviet, betød det, at færgeruten blev nedlagt, og det åbnede for et nyt behov. På færgerne havde firmaer hidtil holdt møder, spist osv. Det kunne de nu ikke mere, og her tænkte Ole Pedersen fra Ørslev: ”Det skal de da stadig gøre..... i mine busser. Og det er lykkedes os 110 %.”