Polen - Schlesien

Turen går til Schlesien i Polen, der ligger ved Karkonozebjergene tæt på den tjekkiske grænse. En region, der byder på både fantastisk natur og spændende kulturelle oplevelser.
Rejsen byder bl.a. på udflugt til Ksiaz Slottet, der også benævnes Sydschlesiens Perle. Vi besøger også byen Jelenia Gora, der betegnes som Sudeternes Perle, fordi byen ligger meget smukt ved floden Bobr. Vi skal også se på fremstilling af mundblæst krystal på et lille charmerende glasværk i skoven.
Under opholdet bor vi på Hotel Krysztal, der ligger i hjertet af den maleriske by Szklarska Poreba, der byder på mange beværtninger og småbutikker lige uden for hotellets dør.

Status:
Udsolgt

Dagsprogram

Dag 1
Bussen samler op på aftalte påstigningssteder, og vi skal med færgen fra Gedser kl. 09.00. Vi får en Morgenbuffet ombord.
Der vil ikke være grænsehandel på udrejsen, men der er handlemuligheder under sejladsen. Frokostpause undervejs i form af sandwich. Ved 15.30 tiden ankommer vi til Neues Palais i Potsdam - Frederiks den Store`s barokpalads fra 1763, der er beliggende i Sanssouci parken. Vi besøger slottet. Herefter kører vi til vores overnatningshotel, hvor vi spiser middag kl. 19.30.

Dag 2
Morgenbuffet på hotellet. Kl. 08.00 tjekker vi ud fra hotellet i Potsdam og fortsætter turen mod Polen. Frokoststop undervejs.
På turen køres udenom Dresden og ved Pirna forlades motorvejen. En del af vejen køres langs Elben til Hrensko – frokost på restaurant – videre gennem skovområder og småbyer i retning Liberec, inden vi tager det sidste stykke vej til den hyggelige bjergby Szklarska Poreba. Ved 17-tiden ankommer vi til vores hotel, hvor vi skal bo de næste 4 nætter. Middag på hotellet.
Aftenen er fri til at se nærmere på de nye omgivelser og da hotellet ligger i centrum er der butikker, cafeer, barer lige i nærheden.

Dag 3
Morgenbuffet på hotellet.
Området omkring Karkonosze bjergene har i århundrede været kendt for deres fabrikation af krystalglas. Om formiddagen kører vi i skoven for at besøge en lille glas-
fabrik, der håndlaver de fineste krystalglasvarer.
Vi ser og hører om dette håndværk. Den lille glasfabrik har også en butik, hvor man kan købe glaskunst i alskens farver og faconer - til yderst favorable priser. Resten af dagen er fri til frokost og til at opleve byen vi bor i på egen hånd.
Middag på hotellet.

Dag 4
Efter morgenbuffet skal vi på heldagsudflugt. Vi starter med køre til Swidnica, hvor vi skal besøge fredskirken, der på Unescos Verdensarvsliste. Den smukke bindingsværkskirke er fra 1700-tallet og er rigt udsmykket med fine vægmalerier og smukke artefakter. Herefter kører vi til af Polens største slotte, der knejser stolt på en bjergtop ved foden af Pelcznica floden. Ksiaz-slottet blev bygget i det 13. århundrede og har haft mange forskellige ejere. I 1941 blev slottet konfiskeret af Nazisterne, der sprængte og gravede lange tunneller i bjerget under slottet. Det er i øvrigt i disse tunneller, man mener, at det sagnomspundne nazitog med værdigenstande er skjult.
Vi starter med at nyde en frokost ved slottet. Herefter skal vi skal på rundtur i slottet, hvor vi hører om slottets historie og ser de overdådige baroksale, terrasser og
slotshaven. Vi hører også om Nazisternes indtog i slottet og skal ned og se de mystiske tunneller.
Vi kører retur til vores hotel, hvor vi spiser middag.

Dag 5
Efter morgenmaden skal vi til miniatureparken i Kowary, der har en udstilling af områdets seværdigheder i miniaturestørrelse. Her kan vi finde både Ksiaz slottet, F
redskirken og meget mere. Efter en rundtur i parken tager vi til byen Jelenia Gora, hvor vi skal se nærmere på den historiske gamle bydel med det store torv med de mange restaurerede barokhuse i farvestrålende kulører. Torvets mange arkader byder på et væld af butikker og restauranter. Vi går en byvandring, hvor vi bl.a. ser byens rådhus, den gamle byport samt Jelenia Goras største attraktion, Helligkorskirken fra 1700-tallet, der er meget smukt dekoreret og huser Polens fineste kirkeorgel.
Efter byrundturen (til fods) er der tid på egen hånd til at spise frokost og evt. shoppe lidt eller blot nyde den smukke by.
Middag på restaurant lige ved hotellet.

Dag 6
Efter morgenbuffet sætter vi kursen mod Rostock med passende pauser undervejs. Der køres via grænseovergangen Polen/Tyskland ved Forst. Frokoststop m/sandwich et passende sted. I Rostock gør vi ophold ved en grænsebutik, hvor der er mulighed for at handle lidt ind.
Kl. 19.00 sejler færgen fra Rostock. Det er blevet tiltrængt at få noget at spise, så vi nyder en aftenbuffet med drikkevarer ad libitum ombord. Ankomst til Gedser kl. 20.45 og derefter retur til opsamlingsstederne.

Ørslev forbeholder sig ret til ændringer i programmet.

Busopsamling

I følgende byer afhenter vi på faste opsamlingssteder vores gæster:
 
Valby station v/ Lyshøjgårdsvej  
Høje Tåstrup Station v/ Banestrøget 
Ølby Station 
Stensved afkørsel 41 - p-plads 
Nykøbing F. v/ Cementen
Gedser Færgehavn

Hvis du ikke kan finde et opsamlingssted i nærheden af din bopæl, er du velkommen til at ringe og forhøre dig.
Hvis man er en gruppe på min. 15 personer kan vi arrangere opsamling efter ønske.

Såfremt der er meget få tilmeldte på det enkelte opsamlingssted, forbeholder vi os ret til at ændre opsamlingssted.

Mødetid er 15 min. før afrejsetidspunktet.
Afrejsetidspunkter på de enkelte opsamlingssteder vil fremgå af det tilsendte deltagerbevis.