Rejseforsikring

Ørslev Rejser arbejder sammen med Europæiske ERV (tidligere Europæiske Rejseforsikring), som er Danmarks største og ældste udbyder af rejseforsikringer.
 
Afbestillingsforsikring
For at undgå at tabe penge på rejsen, er det vigtigt at man inden afgang har styr på sin afbestillingsforsikring.
På alle rejser kan der tegnes en afbestillingsforsikring gennem Europæiske Rejseforsikring. Prisen udgør 6% af rejsens pris, dog min. kr. 75,- pr. police.
Afbestillingsforsikring kan kun bestilles i forbindelse med køb af rejsen og kan ikke fortrydes, da den træder i kraft fra betalingsdagen og gælder frem til afrejsedagen.
 
Rejsesygeforsikring
Rejsesygesikringen på det gule sundhedskort forsvandt pr.1. august 2014. Lovændringen betyder, at man efter 1. august 2014 ved rejse inden for EU/EØS ikke længere vil være dækket af det gule kort for udgifter til lægehjælp samt lægeordineret medicin, sygehusophold, behandling, operation og hjemtransport.

Vi anbefaler derfor, at man som minimum tegner en Rejseforsikring Basis, som i alt væsentlighed dækker ovenfornævnte inklusiv hjemtransport. Rejseforsikringen kan tegnes for den planlagte rejseperiode, hvor prisen afhænger af antal dage og hvilket land, der rejses til, eller den kan tegnes som en årsrejseforsikring.
 
For at kunne tegne en Rejseforsikring Basis er det et krav, at den rejsende medbringer det blå EU-sygesikringskort på rejser inden for Europa (EU/EØS). Du kan bestille det blå EU-sygesikringskort på borger.dk.

For studiegrupper, firmaer og individuelle er det VIGTIGT at forsikringsforhold er afklaret inden rejsen.

Spørg os om forsikringer
Alle vores rejsekonsulenter har været på kursus hos Europæiske, så de kan råde og vejlede dig i, hvilken rejseforsikring der passer bedst til dine behov.
 
Kontakt os på tlf. 55 98 60 04 for at høre nærmere.