Tyskland - 3 dages julemarked i Hamborg

Oplev julemarkederne i Hamborg

Tyskerne forstår at lave julemarked med alt, hvad julehjertet begærer julestads, pynt, gaver, nisser og julestemning. Og naturligvis den traditionelle Glühwein, honningkager og Bratwurst. På denne rejse skal vi nyde julemarkederne i Hamborg.

Status:
Udsolgt

Dagsprogram

Dag 1
Efter endt opsamling tager vi færgen fra Rødby kl. 09.15: Efter ankomsten til Puttgarden gør vi stop i Calles grænsehandel, inden vi fortsætter til Hamborg centrum, hvor der bliver tid på egen hånd til at spise frokosten, inden vi skal besøge Miniature Wunderland, som er et enestående anlæg bestående af miniaturelandskaber og byer. Vi ser kendte bygninger, sneklædte bjerglandskaber, havne og meget mere. Anlægget bindes sammen af et imponerende net af modeljernbaner med mere end 450 tog og 6 km skinner i et mere end 2.000 m² stort udstillingsområde i et gammelt pakhus. Bagefter kører vi til vores hotel i bydelen Bergedorf, hvor vi bliver indkvarteret. Middag på hotellet.

Dag 2
Efter morgenmaden tager vi på en havnerundtur med båd, hvor vi får et indtryk af den imponerende havn og ser Hamborg fra vandsiden. Efterfølgende tager vi en gåtur under Elben ad den 100 år gamle Elbtunnel. Dens oprindelige navn var St. Pauli Tunnel, men efter 1975, hvor den nye tunnel blev bygget, er den også kendt som Die Alte Tunnel. Derefter kører vi ind til centrum, hvor de fleste julemarkeder befinder sig. Det største er på rådhuspladsen, hvor der er skruet helt op for julestemningen. Udover et væld af boder, forlystelser og attraktioner, kan man flere gange dagligt opleve julemanden flyve henover pladsen i sin kane. Eftermiddagen er til fri disposition på julemarkederne, inden vi kører tilbage til hotellet. Middag på hotellet.

Dag 3
Når vi har spist morgenmad, tjekker vi ud og kører mod Hamborg centrum. Der er tid til at nyde den juleklædte by på egen hånd frem til midt på eftermiddagen, hvor der er afgang mod Puttgarden. Vi stopper for at grænsehandle i Bordershoppen, inden vi sejler med færgen kl. 17.15. Herefter går turen retur til opsamlingsstederne.

Ørslev forbeholder sig ret til ændringer i programmet.

Busopsamling

I følgende byer afhenter vi på faste opsamlingssteder vores gæster:
 
Helsingør v/Sundkroen   
Hillerød St. v/posthuset
Valby St. v/Lyshøjgårdsvej  
Høje Tåstrup St. v/Banestrøget 
Slagelse St. v/Nordre Stationsvej 
Ølby St.
Næstved v/Kvægtorvet ved busstop 
Rønnede v/afkørsel 37 P-plads 
Stensved v/afkørsel 41 P-plads
Vordingborg Rådhus v/borgerservice v/Vævergangen
Nykøbing F v/Cementen, Nørre Boulevard
Rødbyhavn v/billetkontrollen
 
Ørslev Rejser forbeholder sig ret til at ændre opsamlingsstedet ved for få rejsende på de enkelte steder.

Hotel

H4 Hotel Hamburg Bergedorf

H4 Hotel Hamburg Bergedorf

Dette 4-stjernede hotel er beliggende i det rolige kvarter Bergedorf - 22 km sydøst for Hamburg centrum. Hyggelig by med den gamle bydel og dens gågader, park og beværtninger 350 meter fra hotellet. H...