Tyskland - Stendal og Tangermünde

5-dages busrejse inkl. halvpension til Sachen-Anhalt
Vi skal opleve nogle af de mest hyggelige byer i området fra basen i byen Stendal, som er den uofficielle hovedstad i området kaldet Altmark. Her bor vi på det hyggelige Hotel Schwarzer Adler Stendal.
Stendal er kendetegnet ved sine storslåede kirker og rådhuset, mens de to byporte giver stadig mindelser om fordums rigdom, hvor byen var en del af Preussen.

Pris fra:
4.645,-
Dage:5
•Transport i 4* turistbus
•4 x overnatning i dobbeltværelse
•4 x morgenbuffet
•2 x frokost
•4 x middag
•Entreer og udflugter iht. program
•Dansk rejseleder
•Lovpligtige skatter og afgifter
•Fri kaffe i bussen
•Dagligt en øjenåbner
Transportmåde:Turistbus
Bestil rejse

Dagsprogram

Dag 1
Efter endt opsamling kører vi til Gedser, hvorfra vi skal sejle kl. 11.00. Mulighed for at spise frokostbuffet under sejladsen mod tillæg. Ankomst til Rostock kl. 13.00. Tid til at grænsehandle. Vi fortsætter herefter til byen Stendal. Ved 17:00 tiden ankommer vi til Hotel Schwarzer Adler Stendal, hvor vi indkvarteres. Middag på hotellet.

Dag 2
Morgenbuffet på hotellet. Vi starter dagen med at gå en byrundtur i Stendals gamle bydel med en lokalguide, hvor vi skal køre om byens mangeårige og spændende historie, som dateres helt tilbage til år 1022. Vi skal på byrundturen også se statuen Roland, som er 7,8 meter høj. Efterfølgende kører vi med bussen til nabobyen Tangermünde, hvor eftermiddagen og frokosten er på egen hånd. Tangermünde er en smuk gammel by omgivet af en bymur med 3 tårne, som det bestemt er værd at se nærmere på, ligesom bydelen helt ned til sammenløbet af floderne Elben og Tanger indbyder til en lille gåtur. I centrum af byen ligge flere cafeer og restauranter, som indbyder til en lille pause fra alle oplevelserne. Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til Stendal. Middag på hotellet. Efter middagen kan man, hvis man har lyst, gå en spadseretur i byen til opfølgning på den guidede byrundtur.

Dag 3
Morgenbuffet på hotellet. Denne dag byder på en heldagsudflugt til Magdeburg. Vi starter med at køre til skibshæveværftet Magdeburg – Rothensee, hvor vi med bussen skal have en rundtur med en lokalguide ved det gigantiske vandvejskryds. Fra et udsigtspunkt har vi en fin udsigt til den 918 meter lange vandbro, som er den direkte forbindelse mellem Mittellandkanalen og Elbe-Havel- kanalen. Herefter fortsætter vi til Madgeburg, hvor vi starter med at spise en fælles frokost i huset Grüne Zitadelle, som er tegnet af den verdensberømte arkitekt Friedensreich Hundertwasser, der er kendt som modstander af lige linjer og standardisering, hvilket også ses tydeligt i denne bygning. Efter frokosten bliver der rig mulighed for at se nærmer på Magdeburgs mange butikker og området Hasselbachplatz, der er kendt som Magdeburgs værtshuskvarter. Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til hotellet, hvor vi senere spiser middag.

Dag 4
Morgenbuffet på hotellet. Vi starter dagen med at køre ud til slottet Döbbelin, hvor vi skal have en rundvisning i det barokke slot. Slottet har nu i 19 generationer været ejet af familien von Bismarck, som også bor på slottet i dag. Efter rundvisningen bliver der tid til at gå på opdagelse i slottets helårlige juleverden, som altid rummer mere end 10.000 juleartikler - husk der er kun 3 måneder til jul. Det er også muligt at gå en tur i den smukke slotspark, der rummer både vandanlæg, tehus og flere skulpturer. Efter dette besøg kører vi tilbage til Stendal, hvor resten af eftermiddagen er på egen hånd. Nu er det sidste chance for at se mere på byen, inden kufferten pakkes. Man kan fx besøge byens kafferisteri, der er fyldt med både kaffe- og chokoladespecialiteter. Middag på hotellet.

Dag 5
Vi forlader hotellet og kører til Lübeck. Her skal vi skal besøge Lübecker Marzipan-Speicher, hvor vi får en rundvisning og efterfølgende selv skal prøve kræfter med modellering af figurer. Herefter bliver der tid på egen hånd i Lübeck til at spise frokost og se nærmere på byen, inden vi stiger på bussen, som kører os til Puttgarden, hvorfra vi sejler kl. 16.45. Efter ankomsten til Rødby, kører vi retur til opsamlingsstederne.

Ørslev forbeholder sig ret til ændringer i programmet.

Busopsamling

I følgende byer afhenter vi på faste opsamlingssteder vores gæster:
 
Hillerød St. v/Carlsbergvej p-plads
Helsingør v/ Sundkroen   
Valby station v/ Lyshøjgårdsvej  
Høje Tåstrup Station v/ Banestrøget 
Slagelse Station, Nordre Stationsvej 
Ølby Station 
Næstved v/ Kvægtorvet 
Rønnede afkørsel 37 - p-plads 
Stensved afkørsel 41 - p-plads 
Vordingborg Rådhus v/borgerservice
Nykøbing F. v/ Cementen
Gedser Færgehavn
 
Ørslev Rejser forbeholder sig ret til at ændre opsamlingsstedet ved for få rejsende på de enkelte steder.

Afgange og priser

AfrejseDestinationLedige pladserFra pris
19/9Stendal og Tangermünde 5 dageMere end 84.645,-Bestil

Hotel

Hotel Schwarzer Adler Stendal

Hotel Schwarzer Adler Stendal

Hotellet er beliggende i hjertet af Stendal. Hyggeligt indrettede værelser med trådløst internet, tv, bad og toilet. Desuden restaurant, cocktailbar, stor solterasse og elevator...