Skip to main content
Her starter forventningens glæde

Danmark - Sønderjylland

4 dages busrejse 21. - 24. september 2022

Turen går til Sønderjylland, hvor vi skal opleve det enestående naturfænomen Sort Sol, der opstår, når stærene samles inden træk. Op mod en million stære kan ses på Tøndermarsken og synet af de store flokke, der letter mod aftenhimlen, er ubeskriveligt.
Turen byder også på rundtur i det sønderjyske med besøg ved Højer Sluse, Marsktårnet og Rømø. 
Endvidere skal vi på guidet rundvisning på Schackenborg Slot, der blev åbnet for offentligheden i 2020. Rundvisningen giver et indblik i opførelsen af slottet og de mange generationer af Schack.

Fritekstsøgning

Busopsamling

Der er busopsamling på følgende steder:

Kl. 09:50 Valby Station, Lyshøjgårdsvej

Kl. 10:30 Ølby Station

Kl. 11:15 Slagelse Station, Nordre Stationsvej

Kl. 10:30 Næstved, Skyttemarksvej

Kl. 10:15 Næstved, Sct. Jørgens Park 

Kl. 09:35 Vordingborg, Vævergangen

Kl. 09:20 Stensved, afkørsel 41 pendlerplads

Kl. 08:40 Nykøbing F, Nørre Boulevard

Dagsprogram

  • Dag 1: Rejsedag og Sort sol

    Vi kører via Storebæltsbroen til Tønder, hvor vi bliver indkvarteret på Hotel Tønderhus, hvorefter der er tid på egen hånd til at spise frokost for egen regning og se lidt af byen.
    Kl. 17.00 skal vi ud og se sort sol og mødes derfor med naturguiden, der fører os ud til observationsstedet. Her fortæller han om fænomenet stære og sort sol, der - hvis vi er heldige - kan vare op til 45 minutter.
    Efter den forhåbentlig store oplevelse, kører vi tilbage til hotellet, hvor der serveres en lidt sen middag.

  • Dag 2: Højer Sluse og Rømø

    Efter morgenmad kører vi på sightseeing i Sønderjylland. Først skal vi opleve Højer Sluse og høre lidt om dens historie, mens vi kigger ud over marsklandet.
    Derefter skal vi se Sønderjyllands nye berømte vartegn ved Skærbæk, Marsktårnet, der er 25 m højt og har kostet noget nær 24 mio. kr. at opføre.
    Inden vi fortsætter, spiser vi de medbragte sandwich fra hotellet, hvorefter vi kører over dæmningen til Rømø og får et frisk indtryk af den dejlige ø.
    Kl. 16.00 er vi tilbage på hotellet, hvor der er mulighed for at se sort sol igen, dog uden naturguiden.
    Kl. 19.00 er der middag på hotellet.

  • Dag 3: Schackenborg Slot

    Når vi har spist morgenmad kører vi til Møgeltønder. Her får vi ca. 1 times rundvisning på Schackenborg Slot (OBS! ingen elevator), hvorefter der er tid på egen hånd til at se slotshaven.
    Kl. 12.00 kører vi tilbage til hotellet, hvorefter resten af dagen er til egen disposition og frokost for egen regning.
    Der bliver mulighed for at bruge tiden i gågaderne i det hyggelige Tønder eller tage med vores bus ned over grænsen og handle.
    Kl. 19.00 er der middag på hotellet.

  • Dag 4: Tåsinge og hjemrejse

    Efter morgenmaden tjekker vi ud og kører mod Als, hvor vi tager færgen fra Fynshav til Bøjden på Fyn. Herfra kører vi mod Tåsinge via De Fynske Alper og ankommer til Landet Kirkegård, hvor vi skal besøge Elvira Madigans og Sixten Sparres gravsted.
    Kl. 13.00 spiser vi frokost på Restaurant Bregninge Mølle, hvor vi får en stegebuffet bestående af Møllerens Skinke, rosastegt oksesteg, kylling, flødekartofler, ristede kartofler, kartoffelbåde, skysauce og bearnaisesauce samt salatbar. Drikkevarer er for egen regning!!
    Når vi er godt mætte, kører vi kl. 14.30 fra Tåsinge via Storebæltsbroen hjemad, og vi forventer at være i Næstved ved 16.30-tiden.