17-04-2019: Er du vores nye barselsvikar?

Ørslev Rejser søger en barselsvikar til 1 års barselsvikariat med start d. 1. juli 2019.
Du bliver en del af et team på 6 personer, der med høje ambitioner arbejder med rejser i hele Europa. Jobbet er dels meget kundeorienteret og dels operationelt. Der vil være mange administrative opgaver, som kræver stor sans for detaljer, og at du arbejder struktureret og omhyggeligt med dine opgaver.

Arbejdsopgaver:
  • Kundeservice/kundebetjening på flere sprog pr. telefon og e-mail.
  • Opdatering af hjemmeside i CMS-system.
  • Opdatering af sociale medier (Facebook og LinkedIn).
  • Assistere rejsekonsulenterne i færdiggørelse af rejser.
  • Generelle administrative opgaver.
  • Oversættelsesopgaver mellem dansk, engelsk, tysk og svensk.
  • Mulighed for at deltage på busrejse som rejseleder.

Vi forventer, at du har:
  • Relevant erhvervserfaring i forhold til jobbet med kundeservice og som rejseleder.
  • Du har hands-on erfaring med opdatering af hjemmesider og sociale medier.
  • Behersker dansk, engelsk, tysk og svensk i skrift og tale. Hvis du kan fransk, vil det være en stor fordel.

Vi forestiller os, at du er:
  • Selvstændig og ansvarsbevidst.
  • Serviceminded, har en god telefonstemme og evner at sætte kunden i centrum.
  • God til at samarbejde, følge instruktioner og procedurer.
  • Struktureret og omhyggelig.

Du tilbydes:
  • Et udfordrende job i en spændende virksomhed.
  • Et alsidigt job med mange selvstændige opgaver.
  • Mulighed for at fortsætte som freelance rejseleder efter endt barselsvikariat.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Ole Pedersen på tlf. 61 63 42 04. Send din ansøgning snarest muligt til ole@orslevrejser.dk.
Vi holder løbende samtaler.