Her starter forventningens glæde

Tyskland - Schleswig Holsteins Perler

 

Bad Bramstedt, Hamburg og Lübeck

3 dages sommertur til Bad Bramstedt med besøg i Neumünster Outlet City og Nordens smukkeste blomsterpark ”Aboretum Ellerhoop” samt udflugt til Hamburg og Lübeck inkl. 2 overnatninger med halvpension. Hygge/afslapning og shopptur til absolut favorabel pris. 

Busopsamling

Der er opsamlingssteder i følgende byer

  • Valby Station ved Lyshøjgårdsvej
  • Høje Tåstrup Station ved Ndr. Stationsvej
  • Ølby Station
  • Slagelse Station ved Nordre Stationsvej
  • Næstved  ved Rådmandshaven
  • Vordingborg ved Vævergangen
  • Stensved, afkørsel 41 pendlerplads
  • Nykøbing F. ved Cementen, Nørre Boulevard

Ørslev Rejser tager forbehold for ændringer i opsamlingslisten.

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse og Designer Outlet

    Efter endt opsamling forsættes via Rødby-Puttgarden. Der er tid til lidt grænsehandel i Burg, inden turen går videre til Neumünster.
    I Neumünster er der ophold i Designer Outlet, hvor der venter intet mindre end 120 designerbutikker med alt indenfor dame- og herretøj, sport-, fritid- og outdoortøj, fodtøj samt alt til hjemmet. I outletten kan I finde alle jeres favorit designermærker og spare op til 70% i forhold til normalpriserne. Derudover er der flere caféer og restauranter, hvor batterierne kan lades op efter en masse shopping.
    Alle deltagere vil modtage en rabatkupon på 10% til brug ved indkøb.
    Efter besøget kører vi det sidste stykke vej til vores hotel, hvor vi bliver indkvarteret.
    Middag på hotellet.

  • Dag 2: Nordens smukkeste blomsterpark

    Efter morgenbuffet på hotellet starter vi dagen med at besøge Nordens smukkeste blomsterpark ”Arboretum Ellerhoop. Oplev den 17 hektar store park som råder over 4000 plantearter, der er placeret i de talrige temahaver.
    Herefter fortsætter vi til Hamburg, hvor der er tid på egen hånd til frokost samt til at se på den pulserende storby.
    Et besøg på Hamburg Miniatureworld kan anbefales.
    Sidst på eftermiddagen kører vi retur til vores hotel, hvor vi igen nyder en dejlig middag.

  • Dag 3: Lübeck og hjemrejse

    Morgenbuffet på hotellet og check ud.
    På hjemturen kører vi til Lübeck, og her er der et par timers tid på egen hånd til bl.a. frokost, inden vi fortsætter til Puttgarden, hvor vi besøger Bordershoppen.
    Vi tager færgen retur til Rødby, og kører herefter til vores opsamlingssteder.