
8 dages vandreferie - 26. september - 3. oktober 2022
KØR SELV FERIE
Vandrerejsen begynder i Merano, Sydtyrol og fører forbi vinmarker, frugtplantager, historiske slotte, borge og bjergsøer. Gode vandreoplevelser med idylliske steder med smuk udsigt over bjergene. Bjergene i Sydtyrol og Trentino byder på udsigt til turkisgrønne søer, mægtige plateauer, dybe ådale og kløfter. Nyd de klippekronede tinder i Dolomitterne og de stejle klippegiganters fascinerende bjergverden i Brenta. I Trentino opleves snoede bjerglandsbyer med smalle gader og idylliske stenhuse, inden rejsen slutter ved den nordlige del af Gardasøen, hvor søen er omgivet af høje klipper som så er omgivet af olivenlunde, cypresser og figentræer.
Sværhedsgraden af vandreturene er 3 - bjergvandring.