Visual Climate Center

Visual Climate Center

Klimatur & Smag på Lolland

Visual Climate Center har en globe, der med avanceret teknik kan visualisere billeder af atmosfæren, oceanerne og kontinenterne samt månen og solsystemet. Globen fortæller på tankevækkende vis noget om verdens forandringer som følge af klimaet.
Program

Efter endt opsamling kører vi til Holeby, hvor vi i anderledes og historiske rammer på Danmarks første sukkerfabrik ”Højbygaard” skal besøge Visual Climate Center. Her skal vi opleve Danmarks eneste dynamisk animerede globe, som der kun findes 5 af i hele Europa.

Bagefter nyder vi en skøn gammeldags frokostbuffet i de historiske rammer.

Om eftermiddagen er der mulighed for 5 forskellige programmer:

  1. Guidet rundvisning på Knuthenlund, der er et af Danmarks største økologiske landbrug. Her møder vi 4. generation, som vil fortælle om stedets historie. Der vil være mulighed for at handle i deres butik, hvor man blandt andet kan købe deres helt fantastiske gedeoste.
  2. Besøg i Sakskøbing Gårdbutik, der består af en butik og en madskole. Butikken er et udstillingsvindue for lokale råvarer fra Lolland og Falster, som der bliver mulighed for at købe.
  3. Besøg i det hyggelige The Cottage i Nysted, hvor vi skal nyde stedets hjemmebagte kringle og kaffe.
  4. Besøg Nordeuropas største pumpestation i Kramnitse, hvor der er mulighed for at nyde en kop kaffe med kage ved bussen.
  5. En kombination af 2 af de ovenstående programmer - fx først et besøg i Sakskøbing Gårdbutik efterfulgt af kringle og kaffe i The Cottage i Nysted.